En masketest

Betragt følgende: Når sprogfolk der ved noget om sprogpolitik, rangordner de nordiske sprogsam­fund efter hvor puristiske respektive liberalistiske de er over for sproglig indflydelse udefra, ser det sådan ud:
Island - Færøerne - Norge - Finskfinland - Svenskfinland - Sverige - Danmark
Når vi ringer til repræsentative udvalg af mennesker fra disse syv nordiske sprog­samfund, hen ved 6000 mennesker i alt, og spørger om deres holdninger til engelsk­påvirkningen af deres sprog, kan vi rangordne efter engelsknegativitet respektive engelsk­positivitet - og får da nøjagtigt samme rangorden [idet forholdet mellem de tre sam­fund i midten er statistisk set tilfældig:
Island - Færøerne - [Norge - Svenskfinland - Finskfinland] - Sverige - Danmark

Utroligt!? Det siger noget om den officielle sprogpolitiks gennemslagskraft i befolk­ningerne. Men der er mere: Når vi beder store og bredt sammensatte udvalg af mennesker fra disse samfund, ca. 4000 i alt, om at vurdere en person der taler deres sprog iført to forskellige MASKER, en ren og en engelskfarvet, kan vi igen rangordne efter engelsknegativitet respek­tive engelskpositivitet - og når det lykkes os at gennemføre dette uden at vores infor­manter bliver klar over at det er engelskfarvningen af sprogbrugen det drejer sig om, får vi langt på vej den omvendte rangorden:
Danmark - Finskfinland - Sverige - [Norge - Svenskfinland]
[Island og Færøerne er udeladt fordi det i disse bevidst puristiske sprogsamfund viste sig umuligt at gennemføre MASKETESTEN uden at informanterne forstod formålet.]

Utroligt!? Danskerne fremstår som den mest engelsknegative befolkning i Norden, finlandssvenskerne og nordmændene som de mest engelskpositive. Der findes altså et andet og underbevidst sprogideologisk niveau hvor der vendes op og ned på mange af vores bevidste forestillinger og forventninger om hvordan den sproglige virkelighed hænger sammen. Rigtigt mange endda - når vi går videre i analysen og sammenligner hvordan de sociale grupper (inddelt efter køn, alder osv.) forholder sig bevidst respek­tive underbevidst til engelskpåvirkningen.

Det bevidste holdningsniveau er beskrevet i Kristiansen & Vikør (red.) Nordi­ske språkhaldningar. Ei meiningsmåling (Novus 2006). Beskrivelsen af det underbevidste holdningsniveau, og sammenligningen af de to sprogideologiske niveauer, findes i denne bog.

Moderne importord i språka i Norden 6.

ISBN 978-82-7099-448-9, 183 sider, heftet
Format: 17x24 cm, vekt: 0,4 kg, publiseringsår 2006